Viveca Sten er en ny spændende svensk krimi-forfatterinde.
Hendes anden bog i den planlagte serie på 4 bøger med de samme hovedpersoner har titlen: "Inderst inde" og igen foregår handlingen i den svenske skærgård.
På forfatterens egen webside ses et billede af den smukke forfatterinde, samt det obligatoriske billede fra skærgården, mens solen er ved at gå ned.
Mere idyllisk kan det næppe blive.
Som forfatter ligger Viveca Sten ligger lige i kølvandet efter Camilla Läckberg.
reservér bogen:

Kriminalromanen foregår om sommeren under den store kapsejlads rundt om Gotland.
Starten på kapsejladsen er lige gået i Stockholms skærgård i nærheden af øen Sandhamn.
I en af de deltagende både bliver en kendt advokat myrdet og kriminalinspektør Thomas Andreasson, der tilfældigvis er blandt publikum starter sin efterforskning.
Det er en velskrevet og spændende krimi om magtbegær, hævn, svigt, utroskab og naturligvis mord.
er titlen på hendes første bog i en planlagt serie på 4 bøger med de samme hovedpersoner.
Den svenske titel: "I de lugnaste vatten" signalerer tydeligt at der under den stille vandoverflade gemmer der sig et ukendt dyb, både menneskeligt og mentalt.
Hvor i Sverige er vi henne.
Handlingen i alle bøgerne foregår på den lille ø Sandhamn i Stockholms skærgård.
Viveca Sten kender miljøet og stemningen, idet hendes familie har haft sommerhus i skærgården gennem mange år - og det kan man tydeligt fornemme på atmosfæren i bogen.

Handlingen
Handlingen er den nærmest klassiske med en familie , bestående af far, mor og 2 børn, der holder ferie på den dejlige skærgårdsø Sandhamn.
Idyllen varer sjældent længe i disse kriminalromaner. Der driver hurtigt et lig i land på øen og senere bliver en anden person også myrdet.
Hovedpersonerne.
Hovedpersonerne er den sympatiske kriminalinspektør Thomas Andreason, der forsøger at opklare forbrydelserne. Den anden hovedperson er Juristen Nora Linde der ferierer på øen, sammen med familien.
Disse to hovedpersoner samarbejder for at få genskabt den hyggelige feriestemning.
Viveca Sten er i øvrigt selv jurist og arbejder i det svenske postvæsen.
De kommende 2 bøger foregår også på skærgårdsøen Sandhamn med Thomas Andreason og Nora Linde, som de gennemgående figurer.
Noget der ligner Viveca Sten:
