
Bogen handler om konspirationsteorier og mørklagte gåder indhyllet i århundredernes tåge af glemsel og mystik.
Under en udgravning i Norge finder arkæologer et relikvieskrin af guld.
Det to tusind år gamle skrin indeholder en hemmelighed, som vil kaste nyt lys over kristendommens oprindelse og sende chokbølger ind i den videnskabelige verden.
En hemmelighed som mørke kræfter vil gå langt for at sikre sig, men de forregner sig , idet de glemmer arkæolog Bjørn Beltø der bortfører skrinet.
Hans iver for at opklare mysteriet sender ham ud på en lang rejse i Europa og Mellemøsten.
Cirklens ende udkom første gang i Norge i 2001, to år før Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet.
Dan Brownn og Tom Egeland trækker store veksler på det samme kildemateriale og berører derfor flere af de samme emner.
Alligevel er der tale om to helt forskellige bøger og mange mener endda at Cirklens Ende er en langt bedre bog end Da Vinci Mysteriet.
Da bogen blev genudgivet i Norge solgte den mellem 1.000 og 1500 eksemplarer - om dagen.
Bestil bogen til afhentning på dit lokale bibliotek, lige der hvor du bor.