
Patricia Cornwell er stadig USA´s krimidronning nummer et, og har næsten konstant krimier på bestsellerlisterne overalt i verden.
Hun skriver voldelige amerikanske krimier og er verdenskendt for romanerne med retsmedicineren Kay Scarpetta der er hovedperson.
I forbindelse med sit arbejde som retsmediciner, bliver hun indblandet i den ene bestialske forbrydelse efter den anden.
Blandt de hendes trofaste støtter er politimanden Pete Marino samt FBI-agenten Benton Wesley, som hun i perioder har et forhold til.
Endelig er der niecen Lucy, som vi følger gennem alle bøgerne. Lucy er lige så stædig og egensindig som Scarpetta og noget af en computernørd.
I de sidste bøger er Dr. Kay Scarpetta blevet ansat i hendes private firma som retsmediciner.
Cornwell skriver med en næsten sygelig interesse for retsmedicinske detaljer, og når man har læst en af hendes bøger, ved man meget mere om: kropsfunktioner, biler, ultraviolet lys eller computerteknologi.
Bøgerne indeholder barske og realistiske beskrivelser af det retsmedicinske politiarbejde, ligesom der er vold og massemord på en stor del af siderne i bøgerne..
Man hører meget detaljeret og teknisk, hvordan de enkelte lig bliver obduceret og undersøgt.
Bøgerne er skrevet efter grundig research og man får en masse at vide om politiarbejde. På sit felt indenfor de retsmedicinske krimier er hun et geni.
På næsten Agathe Christie-vis bygges bøgerne op omkring "sporene" og det som teknologien kan fortælle.
Patricia Cornwell blev født d. 9. juni 1956 og startede i 1979 som politireporter for en avis. I 1984 fik hun så ansættelse i et lighus, hvor hun dels arbejdede med rapporter og som IT-analytiker.
I en periode har Patricia Cornwell også arbejdet som politibetjent - og i 1990 fik hun udgivet sin første roman 
Indtil nu har hun udgivet 18 romaner, hvor de 13 af dem er med Kay Scarpetta som hovedperson.
De fleste af hendes kriminalromaner tager udgangspunkt i forbrydelser begået i den amerikanske stat Virginia og beskrivelserne er meget realistiske.
Man har svært ved at lægge bøgerne fra sig, når man først er startet og de kan bestemt ikke anbefales til sarte sjæle og andre med svage nerver.
Kriminalromanerne er blevet solgt til filmatisering og der bliver bestemt noget for skuespillerne at leve op til.
Romaner med Kay Scarpetta som hovedperson:
Post Mortem
Bevisets byrde
Alt hvad der er tilbage
Grusom og sjælden
Kadaverfarmen
Scarpettas mareridt
Dødens årsag
Virusbomben
Brændte beviser
Varulv
Den sidste station
Spyfluer
Sporfund
Romaner med Judy Hammer og Andy Brazil:
Hvepsereden
Sydkorset
Hundeøen
Læs mere på:
www.patriciacornwell.com
www.krimisiden.dk