Kurt Wallander er blevet en sand turistmagnet i Ystad.
Om sommeren arrangeres der rundture i byen, så turisterne og andre interesserede kan se de steder hvor Wallander optræder og opklarer forbrydelserne.
På turistkontoret kan man få Wallander-brochuren, hvor der er guide til Mariagatan, hvor Wallander bor, til Hotel Continental, hvor han gerne spiser og drikker, ofte i selskab med datteren Linda og videre til Lilla Norregatan, hvorwallanders kollega Svedberg kom så ulyksaligt af dage.

Mankells kriminalromaner med politimanden Kurt Wallander er blevet en klassiker indenfor svenske krminalromaner.
Han viderefører arven fra Maj Sjöwäll/Wahlöö, men dog også med elementer fra den engelske tradition, som f.ex. Morse og Frost.
Henning Mankell er født i 1948 i Stockholm. Han er aktiv som forfatter, dramatiker og regissør. Han bor dels i Maputo i Mocambique og dels i Göteborg.
Romanerne sjældent er på under 500 sider, er de hurtigt læst og så spændende at man ville ønske de var længere.
Bøgerne er heldigvis filmatiserede og Kurt Wallander spilles af hele 2 hovedpersoner.
Så kan man ikke lide den ene , kan man vælge den anden.
Henning Mankell.
Krister Henriksson spiller Kurt Wallander i den nyeste film-serie, der er i 13 dele.
Her er forlægget dog ikke bøgerne, men derimod filmmanuskripter skrevet af Henning Mankell til lejligheden.
Rolf Lassgård er nok den skuespiller, der kommer tættest på romanfiguren Kurt Wallander. Hans buldrende og lettere forvirrede facon, ligger tæt på den Wallander, som jeg kender fra bøgerne.

Hvem er Kurt Wallander egentlig.
Han er en vemodig, ensom og overvægtig skånsk kriminalkommissær, der arbejder alt for meget og derfor har dårligt helbred.
Motion dyrker han sjældent - kun når lægen siger at han er ved at dø.
Hans kærlighedsliv er utilfredsstillende, idet han aldrig er kommet sig over skilsmissen fra sin første kone.
Forsøger sig med kontaktannoncer, samt med tilnærmelser til ansatte på politigården i Ystad.
I Henning Mankells bøger finder man ingen perfekte helte.
Her bor Kurt Wallander i Ystad
Hans kollegaer og dermed hovedpersoner
gennem de fleste af bøgerne er følgende:
Martisson: Der er teknisk kyndig indenfor IT-teknologi.
Hansson: Ordentlig men kedelig og fantasiløs
Svedberg: Fraskilt og bliver i en af bøgerne myrdet. Hans død er et stort chock for hans kollegaer.
Ann-Britt Höglund: Den yngste på holdet. Skarpsindig og dermed Wallanders vigtigste sparringspartner.
Nyberg: Kriminaltekniker og kronisk sur og vred, men kanondygtig til sit job.
Wallanders forbillede var den nu afdøde politimand Rydberg.
Wallander er fraskilt og har en datter Linda, der i de sidste bøger bliver politibetjent. I filmserien med Krister Henriksson kan man gennem alle afsnit følge deres samarbejde.
Hans relationer til sin far, der er kunstmaler, er dårlige. Han kan stadig ikke lide at Wallander gik ind i politiet.
Kurt Wallander er ikke den store læser, idet tiden mest går med at læse politirapporter.
Hans madvaner er direkte usunde, idet frokosten består af 1 kop kaffe. Derefter kommer der meget mere kaffe og aftensmaden består af en pizza eller en hamburger.
Hans bil er en gammel peugeot, der ofte er på værksted.
Når Wallander endelig slapper af er det med musik. Opera af: Mozart, Puccini og Verdi.
Bøger af Henning Mankell med Kurt Wallander som hovedperson:
Pyramiden (noveller)
Mordere uden ansigt
Hundene i Riga
Den hvide løvinde
Skyggerne
Ildspor
Den femte kvinde
Det næste skridt
Brandvæg
Læs mere om Henning Mankell: www.henningmankell.se