Den forhenværende soldat og medlem af Special Air Service Andy McNab har
etableret sig som en efterspurgt forfatter af spændingsromaner.
Han blev født i 1959 og navnet er pseudonym for en forhenværende soldat i den britiske specialstyrke SAS, hvilket svarer nogen lunde til det danske Jægerkorps.
Hans rigtige navn er således ikke kendt og han optræder aldrig offentligt uden at ansigtet er sløret. Selv når han reklamerer for sine bøger på TV, er det uden hoved.
Han blev for alvor kendt da han i bogen "Bravo to nul" beskrv en mislykket mission under golfkrigen.
Det var under arbejdet med bogen, han tog navnmet Andy McNab,
Han blev taget til fange i Iraq og beskriver i bogen den brutale mishandling og tortur han var udsat for.
Andy McNab er opvokset i London som adoptivbarn og ville egentlig være pilot, men klarede ikke optagelsesprøven. Derimod blev han efter andet forsøg optaget, i Special Air Service.
Han har gjort tjeneste mange forskellige steder i verden bl.a. Nordirland. Han har fortalt om nedskydningen af nogle IRA-medlemmer. Det er måske grunden til at han aldrig optræder med synligt ansigt.
I bogen "Elitesoldat" fortæller han om aktioner rundt om i verden:
Hemmelige opgaver for efterretningstjenesten.
Overvågninger.
Bekæmpelse af terrorisme.
Befrielse af gidsler.
Andy Mcnab fik stor succes med bogen "Bravo to nul", men der blev hurtigt stillet spørgsmål ved hans beskrivelse af missionen.
Således har Peter Radcliffe bemærket at hvis Andy McNab og hans hold var fortsat med at dræbe med samme effektivitet som nævnt i bogen, havde golfkrigen været overstået på få uger.
Andy McNab er ikke den eneste soldat, der er blevet forfatter. Chris Ryan, der også deltog i Bravo to nul missionen, er blevet forfatter og har skrevet flere bøger.
Danske soldater der er blevet forfattere og har skrevet bøger om Jægerkorpset og Fremmedlegionen.

Også en række danske soldater, har fortalt om deres oplevelser i Jægerkorpset.
Den nok mest kendte er B.S. Christiansen med bogen "Et liv på kanten"
Han fortæller om sin barndom, samt den hårde uddannelse i militæret og om karrieren i Jægerkorpset.
B.S. Christiansen fortæller også om sin livsfilosofi, hvor den mentale indstilling og træning er menneskets vigtigste redskab.
Egentlig var det Carsten Mørch, der først fortalte om sine oplevelser i Jægerkorpset i bogen "Sådan". Hans beskrivelser af verdens hårdeste militæruddannelse Ranger School i USA, er på en måde blevet en dansk klassiker indefor den militære biografi.
På turen til Ranger School var han iøvrigt sammen med B.S. Christiansen.
Han blev i det danske forsvar, mens Carsten Mørch hurtigt forlod forsvaret for at blive selvstændig.
Det var dengang det var populært for erhvervsledere med overlevelseskurser, hvor man slog kaniner ihjel med de bare næver.
Carsten Mørchs bog var det første kik ind i en militær verden, hvor det først og fremmest gælder om at overleve - overalt i verden, i alle situationer.
Nocolai Moltke-Leth er et andet og mindre kendt medlem af Jægerkorpset, der med bogen "Jo, du kan" har fortalt om sine oplevelser som elitesoldat i perioden fra 1992-1995.
En anden og noget mere kendt jægersoldat er Poul Dahl, der i bogen "Jægersoldat i en terrortid" giver et politisk billede af specialstyrker i en terrortid.
Poul Dahl var i en periode chef for Jægerkorpset og FNs vagtstyrke i Irak og er kendt for en række meget markante synspunkter på nutidens militær og kravene til den danske soldat.
Den mest kendte dansker uddannet indenfor de danske specialstyrker, er dog H.K.H. Kronprins Frederik, med kælenavnet Pingo fra sin tid i Frømandskorpset.
Af indlysende grunde har Pingo aldrig deltaget i missioner, hvor der var mulighed for at slå andre ihjel eller selv at blive dræbt.
Det er derimod almindelig kendt at de danske specialstyrker har været og er indsat overalt i verdens brændpunkter. f. ex. Afghanistan og Iraq.
Flere danske er kendt for deres deltagelse i Fremmedlegionen, der er det franske svar på Jægerkorpset, Special Air Service og Frømandskorpset.
Lige fra Prins Åge af Danmark til Jan P. Brettschneider, der efter sit ophold i Fremmedlegionen vendte tilbage til Danmark for at blive bodyguard for bla. bandet Aqua.
I bogen "Til det yderste : rekrut i Fremmedlegionen" for tæller Peter Hovmand om sine oplevelser af rekruttiden i den franske fremmedlegion i 1992.
Arne Jensen fortæller i bogen: "Landsknægt i Légion Éntrangére" om sine oplevelser som kampvognskommandør under 2. verdenskrig. Om kammeratskabet mellem soldaterne, men også om angsten og rædslerne under de hårde kampe i Italien, Frankrig og Tyskland.
Kai Kiær-Andersen var soldat i Fremmedlegionen i perioden fra 1911-1920.
Fredsbevarende operationer
Danmark har en lang og flot tradition for fredsbevarende operationer overalt i verden.
Det startede for ca. 50 år siden med udstationeringen af de første danske FN-soldater.
Siden dengang har forholdene ændret sig dramatisk.
De første FN-soldater behøvede bare at vise sig i den blå uniform. så løste problemerne sig.
Nu er den blå uniform udskiftet med camouflagedragt og pansrede køretøjer.
"I krig for freden", 2006
Handler om de første fredsbevarende operationer i FN-regi.

"Udsendinge for fred : danske soldater i internationale konflikter", 2006
Bogen indeholder beretninger fra ti danskere, der som soldater har deltaget i militære fredsskabende missioner.
Flere soldater og ansatte i politiet, har i bogform fortalt om deres oplevelser i krigszonerne.
"Man skal gøre ern forskel : tanker fra Basra og omegn.", 2004
Den kendte chefpolitiinspektør Kai Vittrup, fortæller i en stribe personlige rejsebreve om livet som politichef i Basra, hvor han i 6 måneder var med til at opbygge en ny og demokratisk politistyrke.
Soldat for Danmark : oversergent Jakob Birger Hansen", 2006
Oversergent Jakob B. Hansen har været udsendt i international tjeneste i bl.a. Kosovo, Irak og Afghanistan og fortæller om sine oplevelser fra 1990`erne og frem til i dag.
Bøger om militære specialstyrker.