
Det var nysgerrigheden, der drev mig. Jeg har ikke læst Rosens Navn, kun set den på film og kendte dermed ikke til Eco's forfatterskab. Ved et tilfælde havde jeg i bogklubben købt "Dronning Loanas mystiske flamme" og tog den med på ferie i Italien.
Jeg blev grebet af Eco lige med det samme. Han er en humoristisk og glædespredende herre, der fortæller en historie om en antikvitetshandler, der mister hukommelsen. Han skal nu prøve at finde ud af, hvem han er, og hvem han kender og ikke mindst, hvad har han læst.
Bogen er et overflødighedshorn af gamle citater og tegneserier - bogen er illustreret med omslag fra bøger og datidens magasiner, der frembringer hans hukommelse fra barndommen til nu.
Den er fornemt oversat af Thomas Harder.
Læst og anbefalt af Inger Lise Nielsen - bibliotekar & arrangementschef på Hovedbiblioteket i Esbjerg
Andre udvalgte titler:
Reservér "Foucaults pendul" her