Chauffør for Hr. Møller
Gennem årene er der udkommet en del bøger om familien Møller. Der har altid været et lidt mystisk skær over Mærsk Mc-Kinney Møller. Danmarks mest kendte erhvervsmand.
Her til sommerferien er der kommet en ny bog om Hr. Møller:
Bo Østlund
Chauffør for Hr. Møller
12 måneder sammen med Danmarks rigeste mand.
Ekstra Bladets forlag, 2008
Det er forfatteren Bo Østlund, der på vegne af Hr. Møllers tidligere chauffør Erik Bergmann, fortæller historien om forholdet mellem mange millardæren og arbejdersønnen fra Odense.
Erik Bergmann nåede at arbejde for Hr. Møller i 12 måneder, inden en ulykke gjorde ham invalid og han måtte opgive sit job som butler og chauffør for Hr. Møller
Det lyder som indledningen til en bog i genren "Tak for sidst", men det er ikke tilfældet, for Erik Berggren har afklaret forhold til ulykken.
Bergmann var ved at hjælpe Fru Møller ned af trappen fra privatflyet.
Emma Møller mistede grebet om trappens gelænder og landende ovenpå Erik Berggren, der pådrog sin en alvorlig rygskade.
Rygskaden kom han sig aldrig helt over og med denne bog har han selv sat et punktum i sagen.
Bogen er fyldt med både rørende, morsomme og mærkelige hændelser:
Som f.eks. den nat hvor Hr. Møller ringer til Erik Bergmann i tjenesteboligen.
"Der render påfugle rundt ude i haven"
Hr. Møller var vågnet fordi påfuglene hoppede rundt oppe på kobbertaget. - og det var en sag som Bergmann straks måtte ordne for Hr. Møller.
Som bekendt kan påfugle ikke lide vand, så Bergmann indkøbte 10-12 vandpistoler i Fætter Br og placerede dem forskellige steder rundt i den store have.
Samtidig er det både rørende og gribende at læse om hvordan Hr. Møller - hver morgen står ved grav nr. 231 på Hellerup Kirkegård, hvor Emma Møller ligger begravet.
Han har altid en frisk langstilket rose i den ene hånd og sin hat i den anden.
Han står lidt i sine egne tanker. Fjerner så rosen fra i går og lægger dagens rose, der iøvrigt lige hentet hos kongelig hofleverandør Erik Bering.
Blandt de mere morsomme hændelser, er historien om en køretur hvor Erik Bergmann ikke får bilen hurtigt nok over krydset efter rødt lys.
Desværre holder der en gammel Volvo 340 ved siden af Hr. Møllers bil - og den kommer altså over krydset først.
Hr. Møller bemærker:"Gud hr. Bergmann. Et fantastisk optræk, der er i sådan en gammel volvo. Synes de ikke..."
Det var Hr. møllers måde at sige til chaufføren "Vågn op, makker. Se at komme af sted! Den gamle volvo er kørt for længe siden, og vi sidder her og koger i en BMW 740. Hvad sker der lige for dig?"
Eller den gang Hr. Møller kørte i en automatisk fartkontrol på Grønningen og kunne se det røde lysglimt.
Hr. Møller bemærker tørt :"Gud, har de fået sat lysregulering op her midt på Grønningen, Hr. Bergmann?"
Bogen er et sjældent indkik ind i en meget anderledes verden hos Danmarks rigeste mand.