Forfatteren der er født i 1929 beretter om sin opvækst. En opvækst,
der i de første år foregår på Nørrebro hos en far, der ikke magter at tage sig af sine tre døtre efter moderens død.
Senere træder børneværnet ind og de tre søstre kommer på børnehjem. De er på et par forskellig før de kommer på børnehjemmet Dohns Minde i Ordrup, som de kommer til at opleve, som det mest trygge sted for dem.
Det er den yngste af døtrene, Aggi der fortæller historien. Den bliver fortalt med barnets og den unge kvindes øjne. Det er en barsk beskrivelse, men der bliver også plads til en varme og en humor,som farver bogen. Den lille Agggi og senere den unge Aggi er en stærk person på trods af de barske odds, der blev hendes. Det gør indtryk.
Bogen handler om det at være et udsat barn, og den del kender vi også i dag. Bogen bliver meget nærværende at læse ind i vores tid. Tiden var en anden og problematikkerne farvet af det samfund, der var på det tidspunkt, men menneskligt handler det om det samme. At give børn en tryg opvækst, så de kan blive hele mennesker.
Læs anden anmeldelse af Baggårdsbørn har også drømme
