er mest kendt for sine eventyr, men faktisk var han en aktiv rejsejournalist, der i perioden fra 1831 - 1873 rejste rundt i hele Europa.
På sine rejser skrev han dagbog og derfor kan vi her i 2008, følge hans rejser til byer og steder.
H.C. Andersen rejste usædvanligt meget. Selv i vore dage er omfanget imponerende.
Den første rejse foregik i 1819, hvor han som 14-årig tog postvognen til København for at søge lykken der.
Ialt var han på næsten 90 rejser rundt i Danmark, hvor herregårdene var hans foretrukne overnatningssteder.
I bogen:"Greveligt godt : H.C. Andersen og herregårdene" fortæller forfatteren Jens Andersen om herregårde som H.C. Andersen besøgte.
Erik Lassen fortæller i bogen: "H.C. Andersen og herregårdene" om hans første besøg på en herregård.
Bogen indeholder også en interessant liste over alle de herregårde, som H. C. Andersen besøgte.
H.C. Andersens første udlandsrejse foregik i 1831 og gik til Tyskland, hvor han besøgte Berlin.
Ialt foretog H.C. Andersen 29 udlandsrejser i perioden fra 1831 til 1873 og rent faktisk forberedte han sig inden rejsen, idet han benyttede sig af datidens simple rejsebøger. Et sted nævner han "min franske rejsebog.."
I 1833 var han i Rom, hvor han mødte han den danske kunstnerkoloni.
Rom var en af de byer, hvor han følte sig hjemme og han besøgte da også byen 3 gange i 1833,1841 og 1846. Han besøgte også Vatikanet og så det Sixtinske kapel.
Først omkring 1840 dukkede jernbanen op som transportmiddel. Indtil da rejste man med båd, diligence, postvogn eller til fods.
I bogen: "Rejseliv i Danmark , fra oldtidsvej til dampfærge" fortæller forfatteren Alfred Jeppesen om datidens rejser.
Andersen så sit første tog, eller røgen fra toget, d. 9. November 1840 og skrev i dagbogen: "Igaar da vi foer ud af Braunschweig saae jeg for første gang en dampvogn, dog kun røgen ... det så ud, som en raket der i lige linie susede hen ad marken"
Næste dag foretog H.C. Andersen sin første togrejse på ruten mellem Magdeburg og Leipzig.
Det var en stor oplevelse for ham, som han senere skrev om i sin rejseberetning
"En digters bazar", der udkom i 1842.
I de kommende år steg Andersens togrejser i takt med at jernbanerne udviklede sig.
I betragtning af de hundredvis af gange H.C. Andersen kørte med jernbanen, er det forbavsende få oplysninger han giver om den rivende udvikling, der skete med jernbanerne fra 1840-1873.
Formodentlig var han rimeligt tilfreds med jernbanerne og deres komfort - dog kommer der en kommentar d. 4. Februar 1866, hvor han skriver i dagbogen:"der blev ret god tid til toget gik, da vi skulde kjøre smak conducteuren vogndøren i på min lange finger på venstre, så den snurrede og snurrer"
H.C. Andersen kom altid i god tid til stationen.
Hvis han kom 15 minutter før afgang, skrev han i dagbogen at han med nød og næppe nåede toget.
Nu skal man tænke på at han var et ensomt menneske. I den lange ventetid på stationen, følte han sig mindre alene.
Det myldrende liv af ankommende og afrejsende passagerer, var som i et skuespil, som han selv medvirkede i.
H.C. Andersens sidste togrejse var i 1873 - hvor han rejste med tog hele 32 gange.
Jernbanemuseet har gennemgået H.C. Andersens rejsedagbøger og udgivet en lille bog på 46 sider: "H.C. Andersen på jernbane : Jernbanerejsen i det 19. århundrede set gennem H.C. Andersens dagbøger"
Andersen døde i 1875 og ligger begravet på Assistens kirkegård i København, efter et langt og begivenhedsrigt liv.
Når man læser H. C. Andersens dagbøger får man indtryk af at han konstant var syg og ventede at skulle dø hver eneste dag. I virkeligheden var han næsten aldrig alvorligt syg, men derimod kronisk hypokonder.
I 1837 gik turen til Sverige hvor H.C. Andersen besøgte Götakanalen - også i 1849 var han på rejse til Sverige og besøgte Stockholm.
Med udgangspunkt i Andersens dagbøger beskriver Helge Qvistorff seks af hans rejser til Sverige i årene fra 1837 - 1871. "På rejse i Sverige med H.C. Andersen"
Sverige har sin egen store rejsende, idet Linné foretog flere rejser rundt i Sverige.
Han havde dog et andet udgangspunkt end H.C. Andersen, idet Linné var videnskabsmand og af den svenske konge fik til opgave at kortlægge Sverige.
Linné fik logi og ophold hos datidens betydeligste mænd i samfundet, som præster og herremænd.
Linné er mest kendt som botaniker, idet han opfandt den moderne systematik, der inddeler planterne.
Han blev født i 1707 i en lille præstegård i Råshult i Småland.
På hans tid var der hverken jernbaner eller ordentlige veje. Den bedste måde at komme frem på var til hest eller til fods.
På den baggrund er hans rejser gennem Sverige endnu mere bemærkelsesværdige.
Når man idag kører med højhastighedstoget X2000 og gennem Sverige og iøvrigt kommer tæt forbi Råshult, fornemmer man for alvor udviklingen fra heste til hurtigtog, fra skridtgang til 200 kilometer i timen.
Carl von Linné foretog et stort antal rejser til forskellige steder i Sverige og gjorde nøjagtige optegnelser på alle rejserne, både om planter og dyr han ser på sin færd rundt i Sverige.
Hans første rejse var til Lapland i 1732 og hans omfattende rejsedagbog beskriver naturen og den samiske kultur.
Andre rejser gik til Dalarna (1734), Øland og Gotland (1741) samt Skåne (1749)
Mange af hans rejsedagbøger er så detaljerede at man kan følge hans rejserute den dag idag.
På svensk er der udkommet to bøger, hvor man følger hans rejse i Skåne og på Gotland.
Marita Jonsson har skrevet bogen: "Linné på Gotland : från dagboken i Linnean i London til våra dagers Gotland"
I bogen rejser hun i Linnés fodspor. Det er en rejse i et noget forandret landskab, men alligevel genkendeligt mange steder.
Ove Torgny er forfatter til bogen : "Med Linne genem Sverige", 2006, hvor et udvalg af hans rejser gennemgås i kommenteret form.
Sven Snogerup har foretaget en tilsvarende rejse rundt i Skåne, i sporet efter Linné.
Det fortæller han om i bogen: "I Linnés hjulspor runt Skåne"
Linné var også med til at sende svenske videnskabsmænd ud i den store verden.
Pehr Forsskål var en finsk/svensk naturforsker der kom til Uppsala, hvor også Linné arbejdede.
Og nu vender historien pludselig tilbage til Danmark, idet Forsskål blev medlem af den danske ekspedition til det Lykkelige Arabien, anført af den danske officer Carsten Niebuhr.
Ekspeditionen til Yemen varede fra 1761 - 1769.
Forsskål kom aldrig tilbage til Sverige, idet han døde i Arabien i 1763.
Heldigvis kom Niebuhr hjem fra rejsen og kunne udgive Forsskåls opregnelser.
Torkild Hansen har mesterligt beskrevet ekspeditionens rejse i bogen: "Det Lykkelige Arabien", mens rejsens videnskabelige indhold er blevet publiceret i 2003-2005 i tre pragtbind på forlaget Vandkunsten.
Nogle af de ældste veje og forbindelser er de gamle postveje.
De skyldes oprettelsen af de officielle postvæsner f. Danmark i 1624 og i årene efter i de øvrige nordiske lande.
F. ex blev der oprettet en postrute fra København til Nakskov. Det var en fodpost der afgik hver mandag.
De 360 kilometer skulle fuldføres på 8 dage. Det var noget med 45 kilometer om dagen.
Hans Runge Kristoffersen har skrevet bogen "Ad Nordens ældste postveje", 2004
Nogle af de første til at rejse var pilgrimmene på vej til en kirke eller til et vigtigt religiøst sted.
Nu er det igen blevet populært at tage på pilgrimsrejse, enten den går til Mekka i Saudiarabien eller til Santiago de Compostelo i Nordspanien.
Her i Norden tog man på pilgrimsrejse til Trondhjem.
Der er udkommet hele tre bøger om de norske pilgrimsruter mod Nidaros.
"Pilegrimsguiden - Tønsberg - Oslo - Hamar", 2003
"Pilegrimsguiden Halden - Oslo",
"Pilegrimsguiden - Hamar - Nidaros", 2005
I Sverige har Svenska Turistföreningen i 1995 udgivet "Pilgrimsvandringar i Sverige"
Hærvejen er en af Danmarks rigtig gamle færdselsårer, hvor mennesker gennem årtusinder har taget turen fra Viborg ned mod Tyskland.
Der er skrevet mange bøger om Hærvejen og dens historie og ikke alle kan nævnes her.
Jeg kan anbefale bøgerne af Mads Lidegaard, der fortæller om vejens historie og forløb gennem Jylland.
Drivvejen er en sammenhængende vandrerute med rødder tilbage til studedrivernes spor i det vestlige Jylland.
Nutidens rejsende har det noget lettere, idet man blot skal kontakte et rejsebureau og møde op i den nærmeste lufthavn, for at lade sig befordre til bestemmelsesstedet i det fremmede.
Ofte er det dog bedst at starte på det lokale bibliotek, der har rejsevejledninger til stort set alle egne på jorden.
Den mest kendte serie er Politikens "Turen går til...", der omfatter mange lande og byer.
Suppleret med serien "Lonely Planet" er man godt hjulpet.
Endelig bør man også konsultere Udenrigsministeriets rejsevejledninger, idet vi lever i en farlig og foranderlig verden, hvor terror er en risikofaktor, man må tage højde for.
