Jo Nesbø er en godt skrivende nordmand, der med sin serie om politimanden vicekommissær Harry Hole har opnået stor succes i Norge - og det forstår man godt.
Hans kriminalromaner er spændende med et godt plot, hvor man bliver holdt fanget gennem hele bogen.
"Snemanden" der er en 7 i serien handler om opklaringen af en række seriemord i Oslo.
Blandt de myrdede er også en politimand, der har været forsvundet i over 10 år.
Harry Hole finder sin kollega nedfrosset i en dybfryser.
Morderen efterlader sig altid en snemand på mordstedet og Harry Hole der er den gennemgående figur i bogen, føler at en ukendt person følger efter ham hele tiden - er det mon morderen, der hele tiden er et skridt forud for opklaringen.
Harry Hole har også modtaget et anonymt brev, der kun kan komme fra snemanden.
Samtidig opdager han en sammenhæng mellem en række forsvindingssager, hvor ofrene alle er forsvundet når den første sne har lagt sig i Oslo-området.
Bogen er en isnende thriller, der holder sin læser fanget hele tiden.
Serien med Harry Hole af Jo Nesbø:
Flagermusmanden, 2000
Kakerlakkerne, 2001
Rødhals, 2001
Sorgenfri, 2004
Marekors, 2005
Frelseren, 2006
På Jo Nesbøs egen webside kan man finde flere oplysninger om forfatteren.
