
Bogen handler om de to tvillingesøstre Olanna og Kainene, der under Biafra-krigen i Nigeria i 1960'erne vender hjem fra universitetsstudier i London.
De indbyrdes stridigheder i landet resulterer i, at staten Biafra udråbes. Den lange borgerkrig mellem Nigeria og Biafra foregår, mens vi følger de 2 tvillingesøstre og deres respektive partnere.
Det er den intellektuelle gruppe, de hver især tilhører, men alle bliver ramt af den årelange krig. Det er selvsamme krig, der fører tvillingesøstrene sammen igen efter at have levet i et anspændt forhold til hinanden specielt som voksne.
I første del af bogen er krigen endnu ikke startet, og man får et godt indblik i den levevis, de hver især har. Ligeledes deres familiemæssige relationer, og de forskellige partnere, de to har valgt.
Det bliver en kamp at overleve i den turbulente tid, der følger i den krig, der er kendt under navnet Biafra-krigen.
Hvordan det går de personer, vi følger må man selv læse sig frem til. Men et er sikkert det er fascinerende læsning - det er både krig og kærlighed og brutalitet, der udspiller sig i en krig, der varede i næsten 10 år.
På trods af sit barske indhold rummer bogen en egen varme - ja som om det er en halv gul sol, der skinner på landet. En rammende titel til en rammende bog.