reservér bogen:

Leif GW Persson
Den der dræber dragen
Leif GW Persson er en af de bedste svenske krimiforfattere og med denne bog om kriminalkommissær Evert Bäckström er han helt på toppen.
Bogen er lidt af en mursten på 389 sider, men som læser er man godt underholdte hele vejen fra start til slut.
Spændingen holder frem til sidste side.
Det er simpelthen en fornøjelse når Persson fortæller om antihelten Bäckström
Han er Lille, fed og primitiv og et dårligt eksempel på en svensk politimand.
Handlingen foregår på 2 planer, dels efterforskningen af et helt almindeligt mord på en drukkenbolt, dels historien om den lettere anløbne kriminalkommissær Bäckström, der bøjer paragrafferne så de altid passer til ham.
Bäckström har mange mærkelige tanker inde i sit hoved.
Som læser får vi alle hans slibrige, mandschauvinistiske og fremmedfjendske tanker smidt lige i hovedet:
"Og et eneste ord mere fra dig, din lille smatso, så skal jeg gøre dig til parkeringsvagt i Chile", "Så kan du jo tygge lidt på den, din lille skidespræller ,tænkte han"
Det er bestemt ikke kedeligt og man forstår godt hvorfor han er berygtet og forhadt blandt sine kollegaer.
Leif GW Persson fortæller humoristisk, velskrevet og med stor underholdningsværdi om forholdene indenfor svenske politi.
Leif GW Persson har skrevet flere kriminalromaner og Palme-trilogien kan jeg specielt anbefale.
I disse tre bøger forsøger Persson på en fiktiv måde at opklare mordet på Olof Palme.
Palme-trilogien:
Flere bøger af Leif GW Persson.
Leif GW Persson har sin egen webside.
Wikidedia skriver følgende om Persson.
