Bogen er både en erindringsbog og en indvandrerhistorie. 
Forfatteren Mustafa Can er svensk-kurder og hans beretning er hans mors historie og tildels farens historie. Moren er blevet alvorlig syg og bliver passet af sine børn hjemme indtil hun dør. Med stor repekt og omsorg, hvilket i sig selv bliver en gribende beskrivelse.
Familien er flyttet fra Tyrkiet til Sverige og får et liv, der er præget af at være førstegenerationsindvandrere.
Gennem bogen får vi fortalt især moderens historie. Forfatteren og sønnen Mustafa Can elsker sin mor højt. Det bliver vigtigt for ham at vide, hvem hun var som barn, ung pige og kvinde, og hvorfor hun blev så stille en kvinde, da hun kom til Sverige. Denne insisteren fra forfatteren - sønnen - fører os vidt omkring og giver en dyb indsigt i denne invandrerkvindes liv og historie.
Det er en meget indsigtsfuld bog, hvor man som læser får en forståelse for, at vil man forstå indvandrere må man kende deres historier.
