Øland ved Sveriges østkyst er en dejlig ferieø, med sommersol, dejlige badestrande og så regner det ikke så meget derovre.

I Johan Theorins to kriminalromaner, er det imidlertid en helt anden og dyster stemning man møder på Øland.
Det er en blanding af gys, mord og familiekrønike. Faktisk en helt ny stilart indenfor de svenske kriminalromaner.
Johan Theorin er god til at skabe uhyggeeffekter med gespenster og underlige mennesker, så hans romaner er faktisk mere gysere end kriminalromaner.
Johan Theorins mål er at skrive en kriminalroman, der foregår på hver sin årstid på Øland, således at vejret og stemningerne i landskabet, er med til at påvirke personerne i bøgene.
"Skumringstimen" foregår om efteråret og "Natstorm" foregår om vinteren.
Johan Theorins nyeste bog "Natstorm" har fået Det Svenske Krimiakademis pris for bedste svenske krimi i 2008.
I 2007 modtog Johan Theorin debutantprisen for bogen "Skumringstimen", der udkom på dansk i 2008.
"Natstorm" handler om en familien fra Stockholm der har købt et øde og forfaldent hus på Øland. Det har stået ubeboet i mange år, og kun med selskab af to automatiserede fyrtårne.
Tidligere var huset bolig for fyrmestre, der betjente fyrtårnene. Huset har en dramatisk og uhyggelig fortid, idet huset er bygget af vragtømmer fra forliste skibe, og der er sket mange gådefulde dødsfald i dette hus.
Samtidig går der hårdnakkede rygter om spøgelser i området.
Familien tror ikke rigtigt på alle disse mærkelige rygter, men de kommer hurtigt på andre tanker.
Natstorm er blevet udnævnt til årets bedste svenske krimi i 2009.
"Skumringstimen" foregår også på Øland, hvor en lille dreng i 70erne forsvinder sporløst på øen.
Hverken politi eller frivillige kan finde ham.
Mange år senere vender hans mor tilbage for at efterforske nye spor og igen optræder der en spøgelsesfigur, der skaber skræk på hele øen.
To anderledes kriminalromaner,
der ikke passer ind i den svenske skabelon. Dejligt anderledes.
Spændende at se hvordan Ølands forår og sommer bliver omsat til nye kriminalromaner.
Læs mere på Litteratursiden om Johan Theorin.
Eller find flere oplysninger på forfatterens egen webside.