
Ordet Legetek er sammensat af leg og bibliotek. Legeteket er et sted hvor du bl.a. kan låne legetøj med hjem, som når du låner bøger eller film.
LEGETEKET er også et sted, hvor der er mulighed for at få vejledning om dit barns udvikling og aktivering igennem leg. De første Legeteker kom til Danmark i 1983, hvor Legeteksforeningen blev oprettet. Der er pt. ca 40 Legeteker rundt omkring i Danmark.
Hver mandag mellem 14.30 og 17.00, er der mulighed for at få vejledning i rolige omgivelser på børnebiblioteket, Nørregade 19, Esbjerg. Husk der er ikke åbent for vejledning i skolernes ferier.
Vejlederen er uddannet pædagog, talepædagog, motorikklærer og dansklærer. Udover at stå for vejledningen i Legeteket, arbejder hun på en af Esbjergs Kommunes folkeskoler med elever med sprog- og talevanskeligheder.
Vejledningen kan foregå på forskellige måder. Tag dit barn med på Legeteket og I kan sammen med vejlederen tale om de eventuelle problematikker der er. Du kan også tage en samtale med vejlederen uden at dit barn er med. Der er også mulighed for at ringe i Legetekets åbningstid på 76161981 eller sende en mail til biblioteket mærk emnefeltet 'Spørg Legeteket'. Vejledningen er anonymt og sker uden registrering.
Personalet i børnebiblioteket er altid behjælpelig med bestilling og udlevering af materialerne. Selvbetjening i materialerne kan også foregå på legetekets hjemmeside. Her er det muligt at se billeder af de legesager og materialer biblioteket råder over og de kan bestilles via internettet og afhentes biblioteket i dit nærområde.
Legeteket tilbyder støtte til familier, som selv ønsker at deltage aktivt i barnets udvikling. De materialer og legetøj biblioteket køber kan bruges til at støtte og gøre en ud forskel for udviklingen af Esbjerg Kommunes yngste borgere. Legeteket er også åbent for pædagoger og andre der arbejder med børn og unge.
Legeteket har særligt udviklende legetøj til børn med handicap, hvor det ellers kan være svært at finde legetøj som barnet kan bruge. Legeteket har el/batterilegetøj, hjælpemidler til kommunikation som f.eks. en talemaskine eller materiale til TEGN TIL TALE. Det er også her du kan finde kommunikationsprogrammer til computeren som specielt er beregnet til børn og unge med funktionsnedsættelse.
Legeteket har mange gode sprogmaterialer, fagligt materiale der omhandler forskellige problematikker og som kan inspirere både forældre og faglige personer.
Esbjerg Legetek henvender sig til alle borger, der vil finde inspiration til deres barns udvikling. Legeteket findes på bibliotekerne i Bramming, Ribe og Esbjerg. Der er samme låneprincip som de øvrige materialer på biblioteket.
Se og reservér legetøjet ved at klikke her:
Småbørnslegetøj
Legetøj
Sprog / Kommunikation
Form og Farver
Musikinstrumenter
Tal og mængder
Spil
Finmotorik
Grovmotorik
Krop / Sanser
Puslespil
Bolde
Andet